Skip to main content

Bevidsthed i bevægelse

Maria Elstrøm Jensen

Lørdag d. 31. august kl. 9:30-10:30 - Bevidsthed i bevægelse - Månesalen

I bevidsthed i bevægelse arbejder vi inden for de grundlæggende rammer i Ashtanga Vinyasa yoga. Vi arbejder med grundelementerne vejrtrækning, fokus og at forløse energiophobninger i kroppen.

Denne time vil være en skøn blanding af bevægelse, kropsbevidsthed og vejrtræknings-fokus. Vi bruger disse teknikker til at løsne op for fastlåste spændinger, følelser og energier i kroppen. Du vil gå herfra med en let og afslappet følelse, en større bevidsthed og et stærkere nærvær. Jeg glæder mig til at se dig.

Mit navn er Maria Elstrøm Jensen, og jeg er uddannet yogainstruktør ved Bryce Yoga på Koh Samui, Thailand i 2018. Jeg blev tiltrukket af den fysiske del af yoga, men efter jeg havde arbejdet hårdt på alle de fysiske øvelser, startede rejsen rigtigt for mig og det gik op for mig, at de fysiske øvelser kun er en måde at berolige og skabe en sund krop, så et sundt sind kan følge efter. 
 
Jeg elsker at undervise, og jeg elsker at se, hvordan roen begynder at indfinde sig hos mine elever undervejs i en yogatime. Vi har alle brug for disse værktøjer i en moderne, hektisk hverdag og det er den største glæde for mig, at kunne give dem videre.
 
Email: mariaelstroeem@gmail.com, tlf: 60 21 46 65