Skip to main content

Hensyntagen yoga

Nikolaj Holme

Lørdag d. 31. august kl. 16:15-17:15 - Hensyntagen yoga - At gøre det umulige, muligt - Solsalen

Alle kan få noget ud af yoga! På dette hold vil jeg tilpasse de klassiske yogastillinger, så det bliver muligt for folk med fysiske udfordringer at få gavn af yoga.  Vi vil lave restorative yogastillinger og blide yogastræk og igennem vejrtrækningsøvelser og meditation vil vi forsøge at skabe ro i hovedet.

Jeg underviser til dagligt sclerose-patienter i yoga hos FOF. De deltagere jeg har på mine hold har vidt forskellige udfordringer – nogle er stadig fuld funktionsdygtige, andre bruger rollator. Så hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan lave yoga er dette holdet for dig.

Jeg er uddannet yogainstruktør og cand.mag i Religionsvidenskab med speciale i moderne yoga.

Jeg underviser til dagligt i 'Yoga for folk med sclerose', 'Yoga for stressramte', 'Ashtanga yoga' og 'Yoga for mænd' hos FOF. Herudover afholder jeg workshops om hensyntagende yogaundervisning hos DGI samt holder foredrag om yogaens historie.

Siden jeg fik konstateret sclerose for ca. 7 år siden har jeg dagligt brugt yoga og meditation til at hjælpe mig med at håndtere sygdommen fysisk og psykisk.