Årets store Nytårs Yogaevent
Søndag den 29. december 2019 kl. 8:45-15
For fjerde år inviterer Cathrine Koefoed til hjerteåbnende NYTÅRSKUR. Vi glæder os til at byde dig velkommen på yogamåtten, hvor vi sætter fokus på indre STYRKE, kropsglæde, balance og drømme samt indre SINDSRO, nærvær og ægte manifestationer for dit kommende 2020 ?
Program
Kl. 08:45 – Dørene åbner
Kl. 09-11 – Yin Yang Yoga med fokus på indre STYRKE, kropsglæde, balance og drømme
Kl. 11-12 – Pause og sunde snacks
Kl. 12-14 – Yin Yoga med fokus på indre SINDSRO, nærvær og ægte manifestationer
Kl. 14-15 – Nytårskram!
Din Yogalærer
Cathrine Koefoed står bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største Yogaunivers >>, som inspirerer over 100.000+ månedlige læsere med sunde opskrifter, yogatips og helsetips.
Hun er kendt for eksotiske yogarejser til Zanzibar, Bali, Sri Lanka, Thailand, Marokko, Sverige og Danmark.
”Lov mig, at du giver dig selv og din krop lov til at mærke yogaen over en længere periode. Det er tålmodigheden og kontinuerligheden, der skaber magien i kroppen, giver dig større selvværd, god fordøjelse, nattesøvn, fleksibilitet og følelsesmæssig rummelighed.” – Cathrine
Cathrine er certificeret Yogalærer i Hatha, Vinyasa og Yin, hvor kinesisk medicin og meridianer møder indisk ayurveda og prana. Heriblandt Yin Yoga Teacher Training hos Jo Phee, som er Cathrines personlige læremester.
Cathrine er desuden certificeret Meditations- og Mindfulnesslærer. Hun har undervist siden 2013 og gør altid sit ypperste for at inspirere og have mennesket i fokus, så du er i trygge hænder. Cathrines mission er, at det skal føles godt at være dig. Med hendes egen yogarejse fra mental lidelse til et roligt sind, har hun en naturlig psykologisk forståelse for mennesker.
Cathrine har desuden studeret Erhvervsøkonomi og Psykologi på Copenhagen Business School samt Ernæring og Sundhed på Ankerhus.
Praktisk & Tilmelding
Adressen er Remisen Randers, J.V. Martins Plads 3, 8900 Randers C (Gratis parkering).
EARLY BIRD RABAT: Du kan vælge mellem Yin Yang Yoga kl. 09-11 (300 DKK) eller Yin Yoga kl. 12-14 (300 DKK). Vi kan varmt anbefale at deltage på begge (600 DKK), da temaerne går hånd i hånd ? Rabatten slutter d. 30/09/19, hvorefter billetprisen hæves.
BONUS: Alle får desuden en manifesterende NYTÅRS-MEDITATION, som kan downloades inde på Cathrine Yoga Online.
Du kan deltage “alene” med os andre – eller sammen med en, som du ønsker at dele oplevelsen med! Alle kan deltage. Vores KARMATEAM sørger for at skabe et trygt og rart rum, hvor der er plads til alle. Medbring varmt tøj, tykke sokker, yogamåtte, drikkedunk og madpakke til køleskabet. Vi sørger for sunde snacks og store smil. Send os en mail på travel@cathrineyoga.dk, hvis du har spørgsmål ?